Skrevet den 09. juli 2010

NT – vi springer over hvor gærdet er lavest.

Har haft en rigtig træls oplevelse med en NT bus i dag.

Vi stod og ventede på at skulle med bus  50 som skulle køre fra Løgstør mod Ranum kl 13.15, vi ankom til busterminalen i Løgstør kl. ca 13.00 så vi var i god tid.

Klokken sniger sig hen imod 13.15 og der dukker bare ikke nogen bus op.

Vi venter til ca 13.25 hvor jeg ringer til NT og spørger hvor bussen bliver af. Den flinke dame i telefonen sagde at hun lige ville undersøge sagen og ringe tilbage til mig med det samme. God service tænker jeg så.

Et par minutter senere ringer hun tilbage og kan fortælle mig at de kan se på bussens GPS at den næsten er i Ranum! Man har åbenbart haft travlt og har derfor valgt lige at springe Løgstør Busterminal over og køre direkte til Ranum.

Busterminalen ligger sådan at man lige skal dreje fra Bredgade i Løgstør og så ind på stationen og så ud og videre af Bredgade for at komme til Ranum. Man har bare kørt lige forbi stationen!

Damen i telefonen siger så at den må være smuttet forbi os. Ja flot! Vi har stået der siden kl 13.00, et kvarter før den skulle være der. Og jeg har da endnu ikke oplevet at NT’s busser er mere end et kvarter foran køreplanen.

Det er satme noget svineri!

Men jeg gider ikke engang klage over det.

Sidste år var vi ude og køre bus med Viktor som lå i klapvognen og sov. Klapvognen var spændt fast med de der seler der er til formålet. Men vores chauffør kørte så elendigt at vognen alligevel væltede med det resultat at Viktor blev kastet ud.

Vi skrev en klage til NT. Vi har aldrig hørt en lyd fra dem. Ikke engang en undskyldning.

NT – Vi springer over hvor gærdet er lavest.

1 kommentar

  • GiZmo siger:

    Så blev jeg lige tagget.. og synes da du skal være med til denne tagging-leg, så du er blevet tagget på min blog.. (: